Mindeord

Alfred Friis (f.1938 i Møgeltønder) har været medlem af Kunstnersammenslutningen Grænselandsudstillingen næsten lige fra starten i 1970, og har på den måde været en vigtig medskaber af Sønderjyllands mest markante og professionelle kunstnersammenslutning.
 
Alfred Friis var optaget i Billedkunstnernes Forbund såvel som Kunstakademiets valgforsamling, Kunstnersamfundet (www.akademiraadet.dk). Alfred sagde: ”Mine billeder er uden titler, se selv!”
 
Trods alder og sygdom udførte Alfred i de senere år en stor udsmykning til Københavns Universitet, Institut for Statskundskab, sammen med sin nevø, billedkunstneren Claus Carstensen. Kunstnersammenslutningen Grænselandsudstillingen har mistet et betydeligt og respekteret medlem, da Alfred Friis døde d. 5. januar, 77 år gammel.
 
Aage Schmidt og Bente Sonne