Der tales i disse tider meget om samarbejde over grænser for at hindre konflikter lande imellem. Et sådant samarbejde kan foregå på mange måder og i mange former; en af disse former kan være kunst.

Grænselandsudstillingen er en dansk-tysk Kunstnersammenslutning der i over 50 år har præsenteret samtidskunst for publikum i Aabenraa og for hele grænseregionen. Den har været et eksempel på, at grænseoverskridende samarbejde er muligt og har en varig betydning for landsdelen.

Sammenslutningens faste udstillere består af kunstnere fra Danmark og Tyskland, alle med tilknytning til grænseområdet, men udover disse inviteres hvert år 8 gæsteudstillere.

 

Disse gæsteudstillere er i år Amel Ibramovic, Sara Nielsen Bonde, Sidsel Bonde og Martin Asholm fra Danmark og fra Tyskland Uschi Koch, Susanne Kallenbach, Imme Feldmann og Susanne Adler.

For enhver kunstnersammenslutning ligger der en udfordring i at forny gruppen, at få unge kunstnere til at udstille sammen med de allerede etablerede medlemmer, og at bringe ny inspiration til begge grupper. Fornyelsen skal være til glæde både for udstillingsgæsterne og for kunstnerne.

Udstillingen åbnes af arkitekt Jørgen Høeck, formand for Aabenraa Kommunes Billedkunstråd. Ved ferniseringen vil performancekunstneren, digteren og rapperen Per Vers underholde på sønderjysk, dansk og tysk. Som kunstnersammenslutningens værker formidler samtidskunst på én måde, gør han det i en anden kunstart. Det er to sider af samme sag.

Vi tager med denne udstilling afsked med vores hidtidige formand gennem mange år. Bente Sonne har som første kvindelige formand ledet Grænselandsudstillingen gennem 16 år. Det var hendes plan at slutte i 2020 ved Grænselandsudstillingens 50 års - jubilæum. Grundet coronaen, blev det til 2021/22 i stedet. Bente er naturligvis som kunstner stadig med i sammenslutningen. Hun afløses som formand af Elisabeth Hertzum fra kunstkredsen.

Grænselandsudstillingen har, som alle andre former for kunstformidling, været ramt af corona-lukninger. Forhåbentlig kan vi nu begynde at se et noget mere normalt udstillingsmønster, hvor samarbejdet over grænsen atter vil blomstre.